Oprydning i Outlook Express
Mange mennesker oplever, at deres OutLook Express pludselig bliver meget langsom, f.eks. kan det tage lang tid at indlæse programmet. Der kan også ske det, at programmet somme tider “hænger” og ikke kan afsluttes normalt. Dette kan skyldes, at der skal ryddes op i Outlook Express. Det er ikke godt at gemme mange meddelelser i selve programmet. Programmet gemmer nemlig de mange e-mails eller nyhedsmeddelelser i nogle meget lange filer, en for hver mappe i Outlook Express. Hvis man har nogle breve, som man ønsker at gemme, er det bedre at oprette en mappe uden for programmet og så gemme dem der.
Selve oprydningen foregår ved, at man klikker på funktioner og vælger indstillinger.

Derefter vælger man vedligeholdelse, ryd op nu:

Så vælger man slet og derefter komprimer:

Derefter er det bare at klikke på luk og OK, og så er der ryddet op i Outlook Express.